Arrangementer / Tidligere Arrangementer / Medlemsbesøg / Bjarne Birger, Struer
 
RFV udflugt lørdag den 31. oktober 2015 til Struer.
Bjarne Birgers samling.
Bjarne har indrettet sig med et værksted og et museum. Der er hylder på alle vægge og en reol der deler lokalet op i 2 rum. Foran 1 af væggene er der en disk hvori der vises en masse komponenter mm. Overalt står der apparater og ind imellem specielle komponenter. Hvert eneste apparat er i fineste stand og jeg er sikker på at de fleste virker.
Bjarne har samlet i mange år og han har en vis evne til at finde hvad han leder efter. Både i Danmark og via nettet i hele verden. Samlingen dækker perioden 1920 til 40 med tyngde på tyverne. Der er mange helt unikke apparater, f.eks. en af de første superradioer skabt i USA, vist i 1923 - og selvfølgelig virker den.
Jeg har set Bjarnes samling flere gange. Så for at give plads til alle de andre blev jeg udenfor – og derfor fik jeg ikke taget nogen billeder (de viste billeder blev taget 1 uge senere). Besøget tog knap en time så gik turen videre.