Jens Erik Jensen Vejrums 2014
Den 20. september var en varm og solrig dag.
Jens Erik bor i en landbrugsejendom ude i marken fjernt fra by og støj. Han har indrettet sig i en stor sidebygning både oppe og nede med en bred vifte af samleobjekter. Der stod også nogle 100 radioer langs væggene i en stor garage.
Jens Erik er bager og kom i lære i 1970. De sidste 28 år som selvstændig. Først bageri i Stoholm og siden 1995 i Viborg.
Jens Erik er ivrig samler. Som dreng begyndte han med pengesedler, men hurtigt blev det til meget mere. Udover radioer (ca. 400 radioer), samler han på motorcykler (ca. 30), knallerter (ca. 30), biler (vist få) - især mærket NSU har hans interesse. Desuden samler han på modelbiler (kunne ikke tælles) og meget andet. Det hele står inde i samlehuset pænt på række og hylder. På væggene hænger plakater og billeder.
På 1ste sal var der et veldækket kaffebord hvor han serverede boller, kringle, napoleonshatte, lagkage og småkager til kaffen. Det hele var selvfølgelig fra eget bageri – og det var super.
Efter kaffen beså vi herlighederne igen – der var stadig meget at se på. Nogle tog en ekstra tur på handelspladsen andre skulle lige se det hele igen. Den var henad 17 da vi vendte hjemad. Det var meget hyggeligt – og en dag vi vil mindes med glæde.