Arrangementer / Tidligere Arrangementer / Medlemsbesøg / Viggo Kristensen, Struer
 
RFV hos Viggo Kristensen, Struer den 14. april 2007.

Årets byttemarked blev afviklet i strålende sol. P-plads og indkørsel var proppet af biler læsset med bytteobjekter. Kælderen blev på grund af det fine vejr ikke så fyldt som sædvanlig. Det var muligt at vælge mellem; nyere B&O radioer, enkelte fine gamle radioer, båndoptagere, TV, mange transistorradioer, kataloger, bøger, blade, datablade, måleinstrumenter, grammofonplader, højtalere og telefonanlæg
Ved kaffebordet samledes 9 kvinder, 25 mænd og en ung mand. Viggo bød velkommen og udbragte hilsener fra medlemmer der desværre ikke kunne komme denne gang.
I stueetagen har Viggo en stor flot samling af radioer. Nogen af dem sælges nok til købelystne kunder. Der er flest B&O radioer og samme model findes i flere variationer af finer og farve.
Kaffebordet bød som sædvanlig på lækker smørrebrød hvor hver enkelt kunne udskære sig sit foretrukne stykke, f.eks. spegepølse med flæskesteg og rejer. Jeg tror der var 4 forskellige lagkager og nogle fine kager. Som dessert kunne man desuden fylde sig med chokolade og slik fra store skåle. Medens alle proppede sig gik snakken livligt. Det var tydeligt at hører at man var blandt radiosamlere der udnyttede en god mulighed til en snak om vores dejlige hobby.
De sidste kørte ved 6 tiden mættet af mad og snak og måske et fyldt bagagerum med erhvervede skatte.
Tak til Viggo og familien der stod for det praktiske.